Frankrig glider yderligere ud i periferien

europmi240714

De første estimater af PMI indexene for juli fra eurozonen og Tyskland overraskede positive. For eurozonen var der ventet et fald, men PMI indexet for industrien steg faktisk til 51.9 (den hvide kurve). Det blev nok hovedsageligt båret igennem af en stigning i det tyske industri PMI indexet, der steg til 52,9 (den gule kurve). Derimod går det endnu dårligere i Frankrig, hvor PMI indexet for industrien igen faldt markant til 47,6 (den røde kurve). Læg mærke til, hvordan kurverne mellem Tyskland og Frankrig udvides, hvilket risikerer at føre til nye gnidninger mellem de to lande, der har brug for hver sin politik.