Indtjeningen under pres i USA

profit

Indtjeningen i de amerikanske virksomheder viser en negativ årlig vækst i tredje kvartal. Det er resultatet af en opbremsning i den globale vækst. Dertil kommer en styrkelse af dollaren, der svækker den amerikanske konkurrenceevne. I grafen længst til højre er de amerikanske virksomheders indtjening delt op på det indenlandske salg og salget til resten af verden. Det viser tydeligt, at indtjeningsvæksten er hårdest ramt på salget til udlandet. Dermed sætter en stærk dollar sine spor, og det må give den amerikanske centralbank overvejelser om, hvorvidt det er holdbart med rentestigninger, når ECB eventuelt sætter renten ned. Det vil i hvert fald tale for, at dollaren fastholder et højt niveau overfor euroen.