Australiens vækst er afhængig af råvarepriserne

Grafen herover viser sammenhængen mellem udviklingen i råvarepriserne og den australske økonomi. Der er taget udgangspunkt i den årlige vækstrate i det australske bruttonationalprodukt (den hvide kurve) og så den årlige procentvise udvikling i CRB raw industrials, der viser prisudviklingen på råvarer til industriel forarbejdning.

Der er tydeligvis tale om en klar sammenhæng mellem stigende råvarepriser og vækst i Australien, og det kommer måske nok ikke som den store overraskelse. Australien har nu været uden recession i over 25 år. Men læg også mærke til, at væksten er svækket. Der er tale om faldende toppe på vækstkurven siden 1994.

Det store problem kommer, hvis råvareprisen begynder at falde igen (som der er tegn på), og ikke mindst hvis den kinesiske økonomiske vækst aftager – eller måske rettere hvis “boblen” brister”. Det vil ramme Australien for fuld kraft.