Finansnyt
Posted af John Yde, 14/03/2024
Kakao futuren når nye rekordhøjder på lige over kurs 7000. Det er en fortsættelse af optrenden, som vi skrev om for en måned siden. Men nu er der tydelige divergenser i forbindelse med kursstigningerne. De viser sig i form af de to modsatrettede pile i grafen herover. Prisen når nye højder, mens toppene i den tekniske model i bunden viser lavere og lavere toppunkter. Det er normalt et signal, der går forud for en vending i markedet. Brud på bundlinien i den viste kanal (de to parallelle stiplede linier) ved p.t. 6400 niv. kan derfor udløse en større vending og test af den mellemlange trend (50 dages gl. gns. = den grønne linie) ved p.t. 5346 eller måske endda den lange trend (200 dages gl. gns. = den gule linie) ved p.t. 4066 niv.
Kakao futuren når nye rekordhøjder på lige over kurs 7000.... Læs merePosted af John Yde, 11/03/2024
Aktiemarkedets “darling”, Nvidia aktien, er fordoblet i pris siden nytår, og det har bragt aktien tæt på 1000 niv. Men fredag skete der noget, der måske kan ændre tendensen – i hvert fald et stykke tid. Vi så nemlig en såkaldt “key reversal” nedad (det orange felt), idet aktien nåede ny rekordtop, men sluttede dagen pænt under torsdagens slutpris. Samtidig var der tale om endnu en divergens ved toppen. Det sker, når den stigende aktiekurs ikke bliver fulgt af tilsvarende nye toppe i vores tekniske model nederst (se de modsatrettede pile). Det kan altså indikere tid for en større modreaktion. Blot en lille modreaktion vil faktisk kunne sende aktien ned mellem 725 og 662. Aktien skal dog under 604, før der er tale om en større risiko for en langsigtet top og dermed kommende test af den lange trend (200 dages gl. gns.), som vi p.t. finder lige under 500 niv. (den gule linie).
Aktiemarkedets "darling", Nvidia aktien, er fordoblet i pris siden nytår,... Læs merePosted af John Yde, 28/02/2024
Optrenden fortsætter i bitcoin, der har skudt forbi flere mål på vejen og nu er tæt på 60.000 niv. Det er dog muligt at se en færdig 5 faset sekvens fra 23. januar bunden, som vist i time-grafen herover. Det kan betyde en foreløbig afslutning og lægge op til en modreaktion nedad. En sådan korrektion bør som minimum kunne vende tilbage til det grønt markerede område – måske endda lidt lavere. Vi har en korrektiv støttezone mellem 51467 og 48993. Holder denne zone, kan optrenden derefter fortsætte mod og over 60.000 niv. Bitcoin kursen skal under 46519 for at advare om mere vigtig top.
Optrenden fortsætter i bitcoin, der har skudt forbi flere mål... Læs merePosted af John Yde, 22/02/2024
Grafen herover viser, hvordan det japanske Nikkei index er tilbage ved den historiske top, som blev sat ultimo 1989 (de rød cirkler). Grafen viser desuden, at indexet (ikke underligt) er meget overkøbt.
Grafen herunder sammenligner situationen i Nikkei Indexet nu med udviklingen i det amerikanske aktiemarked efter Wall Street krakket i 1929. I grafen herover er Nikkei indexet (den hvide kurve) sammenlignet med Dow Jones Ind. Ave. (orange kurve). Læg mærke til, at mens det i USA tog godt 24 år at nå tilbage til den tidligere top (krydset af de blå linier), så har det japanske index brugt over 33 år på det samme (krydset ved de røde linier).
Grafen herover viser, hvordan det japanske Nikkei index er tilbage... Læs merePosted af John Yde, 19/02/2024
Taiwans meget vigtige og førende Semiconductor fabrik, TSMC, hoppede næsten 10% efter afslutningen på det kinesiske nytår. Det betyder et forsøg på at bryde over de tidligere toppen i aktien fra starten af 2021 og 2022 ved 680 niv. Indtil videre vil vi ikke betegne udbruddet opad som en realitet. Der er samtidig et gab i priskurven ned til 646 niv. Brud på 600 niv. risikerer at betyde, at udbruddet opad mislykkedes, og det kan sende aktien tilbage til trenden i 563-564 (50 ugers gl. gns. = grøn linie). Brud heraf risikerer endda pres på den vigtige, langsigtede støttelinie i 454-455. Aktien behøver altså en snarlig ny acceleration opad for at bekræfte, at optrenden er tilbage.
Taiwans meget vigtige og førende Semiconductor fabrik, TSMC, hoppede næsten... Læs merePosted af John Yde, 16/02/2024
Grafen herover viser udviklingen i den samlede markedsværdi af fire udvalgte amerikanske aktier. Det drejer sig om Microsoft (blå) og Apple (grøn), der kæmper i sin egen liga på næsten 3000 mia. $, mens Nvidia aktien (hvid) forsøger at indhente, idet værdien skyder til vejrs og har passeret Tesla (rød). Læg mærke til, hvordan Nvidias markedsværdi i en lang årrække næsten ikke bevægede sig. Der skulle hungrende chipkraft til fra krypto-mining.
Grafen herover viser udviklingen i den samlede markedsværdi af fire... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2024
Den kortsigtede analyse af bitcoin viser, at kursen er tæt på at ramme et delmål ved 50498 niv. Det kan give anledning til en modreaktion nedad. Men idet kursen holder sig til (eller over) zonen mellem 47126 og 46121, så kan optrenden efterfølgende fortsætte mod 53496 – måske 56705 obj. Brud på 46121 vil neutralisere, men kursen skal under 45116, før det i højere grad ligner en vigtig top og risiko for et større kursfald.
Den kortsigtede analyse af bitcoin viser, at kursen er tæt... Læs merePosted af John Yde, 13/02/2024
kakao futuren når nye historiske rekordhøjder på grund af dårlige vejrforhold i det vestlige Afrika, som er hoved dyrkningsområde for kakao bønnen. Prisen er nået over den tidligere rekord fra 1977 og den mest omsatte kontrakt (maj 2024) ramte fredag 5798$ per ton. Prisen er teknisk set stærkt overkøbt, og vi noterer samtidig, at der har været et stort spekulativt nettokøb på futuresmarkedet, som er ved at blive reduceret. Maj 2024 kontrakten viser nu støtte mellem 5112 og 4900 niv. Så længe denne zone holder, kan optrenden stadigvæk nå højere. Brud på 4900 neutraliserer, mens yderligere prisfald under 4688 taler for, at en mere vigtig top er etableret, og at den lange trend (p.t. ved 3678) kan blive testet – måske endda endnu lavere niveauer.
kakao futuren når nye historiske rekordhøjder på grund af dårlige... Læs merePosted af John Yde, 08/02/2024
Det ligner en ny afvisning ved “halslinien” på 14500 niv. i Maersk B aktien lige efter nytår. Det aktuelle kursfald kan således ses som en forlængelse af den nedadrettede trend, der også er et produkt af det store klassiske “skulder-hoved-skulder” (SHS) topmønster, der blev fuldendt i marts 2023. Hvis vi bruger den normale udregningsmetode, så vil dette mønster indikere et prisfald på Maersk B aktien til 7000 niv. (se de røde pile). Det stemmer fint overens med en test af Fibonacci støtte på 7024 niv. Næste potentielle støtte er ved 61.8% Fibonacci punktet på 9208. Modstand ses omkring den lange trend (200 dages gl. gns. ved 12284 (den gule linie) og så naturligvis “halslinien” til topmønstret, som nu er placeret ved 14527.
Det ligner en ny afvisning ved "halslinien" på 14500 niv.... Læs mere