Hvordan køber jeg via min bank?

Hvis du vil investere i Demetra KL via din netbank, skal du finde foreningen via navnet eller fondskoden.

Investeringsforeningen Demetra KL er børsnoteret, og du kan købe investeringsbeviserne gennem din netbank eller bank. Husk at tjekke den aktuelle kurs på Investerings Forenings Børsen inden handel. Vi har konstateret stor forskel i kunders købspris og den reelle pris på Demetra Kl, når handler gennemføres.

Jyske Bank er marketmaker og stiller priser i tidsrummet 9:30-17:00 (vejledende). Udenfor dette tidsrum afhænger priserne af din bank og/eller andre markedsdeltagere.

I mange netbanker kan det dog være vanskeligt at finde investeringsforeninger, som banken ikke samarbejder med. Du skal derfor søge efter foreningen via enten navn eller fondskoden.

Det er forskelligt, hvordan der kan søges på Demetra, afhængig af hvilket pengeinstitut du bruger. I nogle pengeinstitutter kan der søges på fondskoden DK0060511897 eller 60511897. I andre pengeinstitutter kan der kun søges på navnet. Nedenfor gives eksempler på søgeord i forskellige pengeinstitutter:

  • Alm. Brand Bank: Søg på Demetra KL
  • Jyske Bank: Søg på Demetra KL
  • Sydbank: Søg på Demetra KL
  • Nordea: Søg på Demetra KL
  • Danske Bank: Søg på Demetra KL
  • Den Jyske Sparekasse: Søg på Demetra KL, eller find foreningen via fondskoden DK0060511897

Hvis du ikke kan finde Demetra KL i din netbank, kan du kontakte din bankrådgiver og forespørge på, om Demetra KL er oprettet i pengeinstituttets netbank.

Du er altid velkommen til at kontakte Demetra ved handel i Demetra KL. Ved køb på over 5 mio. kr. kan vi også være behjælpelige med udførelse af ordren.