20% sandsynlighed for recession i USA
Posted af John Yde, 30/03/2016
Wall Street Journal laver en månedlig opgørelse af økonomers forventninger til en recession inden for de næste 12 måneder. I februar var den gennemsnitlige vurdering, at sandsynligheden for en recession i USA er 21% inden for de næste 12 måneder. Det er faldet i marts til 20% sandsynlighed, hvilket stadig er dobbelt så meget som i sommeren 2015. En stærk dollar, svag udenlandsk vækst og en opstramning af pengepolitikken ses som de største risikofaktorer for den amerikanske økonomi.