Aktiemarkedet skiftede karakter i 2009

Grafen herover er interessant på flere måder. Den hvide kurve viser udviklingen i S&P 500 indexet, som jo er over de tidligere toppe. Det sker især som følge af, at den amerikanske centralbanks balance skyder i vejret (den røde linie), mens økonomien fortsat ikke viser nogen reel evne til at klare sig selv. Det fremgår bl.a. af omsætnings hastigheden på pengemængden M2, som er vist som den blå kurve, der hart været nedadrettet siden 1998. Læg mærke til, at denne kurve i hvert fald tilnærmelsesværdigt har styret aktiemarkedet frem til 2009. Her var renten i nul samtidig med, at Fed. startede sine opkøb, hvorefter aktiekursstigningen blev et monetært og ikke et realøkonomisk fænomen.