Besparelser på $1 trillion over 10 år i USA

Det amerikanske Senat har lørdag vedtaget en budgetplan, der skal ligge til grund for de kommende forhandlinger om gæld, forbrug og skatter. Budgetforslaget er udarbejdet af demokraterne, der har flertal i Senatet. Budgetplanen lægger op til besparelser på næsten $1 trillion over de næste 10 år med fokus på nedbringelse af gæld, mens der ikke skal skæres i velfærdsydelser, som de svageste er afhængigt af. Det står i kontrast til republikanernes ønske om, at der skæres i velfærdsydelser og ikke sker skatteforhøjelser. Republikanerne ser det som en uambitiøs plan til at nedbringe den amerikanske gæld.  Planen vil ikke blive godkendt i repræsentanternes hus, hvor republikanerne har flertal. Derfor kan det kun ses som et oplæg til de senere forhandlinger om gældsloft og statsbudgetter.