Betydningen af 100$ sedlen er øget

USA sender en ny 100$ sedler i omløb, og det interessante er, at selv om den menige borger sandsynligvis ikke føler, at han eller hun ret ofte går rundt med et bundt af disse sedler, så viser statistikken, at betydningen af netop 100$ sedlerne igennem mange år har været stigende, som grafen herunder viser.

Siden 1990 er andelen af 100$ sedler i omløb steget fra lige over 50% til 75% i 2010.

Den nye seddel er fyldt med sikkerhedsværktøjer, der skal forhindre forfalskning, idet den tidligere seddel blev næsten perfekt forfalsket (sandsynligvis af Nordkorea). Planchen herunder beskriver nogle af de indbyggede sikkerheder i sedlen. Klik på billedet herunder for at se en kæmpe version.