Centralbankernes balance

Den amerikanske (Fed.) og europæiske (ECB) centralbank har ‘varmet op’ under nye pengepolitiske stimuli. Med en nulrente i USA skal det ske ved yderligere opkøb af statsobligationer eller obligationer relateret til boligsektoren. ECB’s styringsrente ligger på 0.75% og kan sættes yderligere ned. Her er det imidlertid de høje renter i Spanien og Italien, der skal bekæmpes gennem et muligt opkøb af disse landes statsobligationer. I begge tilfælde vil det øge Fed. og ECB’s balance, der allerede beløber sig til 18% af BNP i USA og over 30% af BNP i Eurozonen.