Den gennemsnitlige alder på verdens befolkning

The Economist viser denne graf over udviklingen i jordens befolkning fra 1950 og forventet frem til 2100 på baggrund af data fra FN. Den viser som den røde linie nederst jordens befolkningstal, der i 2011 rundede 7 mia. – kun 13 år efter at have rundet 6 mia. Den orange linie øverst viser jordens gennemsnitlige alder i perioden, der siden 1970 er steget fra omkring 27 år til nu ca. 32 år, som ventes at stige til over 40 år i 2100. Det fremgår også af de blå søjler, der viser det samlede antal år, som den aktuelle befolkning har levet. Det er siden 1950 til nu steget til det dobbelte fra ca. 75 mia. år til nu over 200 mia. år, og det ventes at blive fordoblet yderligere til over 400 mia. år frem til 2100.