Finansnyt

Den stærkt negative holdning til GBP/USD er forsvundet

Grafen herover viser udviklingen i GBP/USD siden 2000 (den blå linie). Sammen med denne graf er vist de spekulative nettopositioner på futuresmarkedet (den rød/grønne kurve). Denne kurve viser hhv. en overvægt af spekulative købspositioner, når kurven er grøn, og en spekulativ overvægt af salgspositioner, når kurven er rød. Det fremgår, at der har været en markant overvægt af negative positioner i første halvår af 2013 (der har været op til 75.000 flere salgs- end købspositioner blandt spekulanterne). Men den er nu neutraliseret – faktisk så meget, der er blevet en svag overvægt af købspositioner med udgangspunkt i fredagens opgørelse (1174 flere køb end salg). Det kan være med til at begrænse stigningen i GBP/USD. Den nederste røde linie viser positionen i kursen relativt til trenden. Der er i øjeblikket tale om en optrend (den røde linie er over nulpunktet).