Det begynder nu at ligne et topsignal i Vestas aktien

Vi har ført talt for, at de seneste stigninger i Vestas aktien ligner en form for “overreaktion” opad – faktisk det modsatte af det, der skete i forbindelse med nedturen i november 2012. Aktien begynder nu også at give efter, hvilket bl.a. på kort sigt ser ud som en såkaldt “dobbelttop” ved 111.50 niv. – altså i forbindelse med sidste uges to forsøg ved 111.50. Det aktuelle brud på 106.10 niv. udløser topmønstret og kan sigte betydeligt lavere. Bare en mindre korrektion i forhold til optrenden peger mod 88-93 niv., mens en korrektion af hele opturen faktisk kan sende aktien til mellem 70 og 60 niv. Indtil videre er topmønstret i dag intakt, idet aktien dog bør slutte på eller bedre under 106.10 niv.