Det græske aktieindex tæt på 200 dages snittet

Det græske ASE aktieindex blev fra midten af 2012 til maj 2013 mere end fordoblet fra under 500 til over 1150 (de hvide bars). Nu falder indexet igen, og vi nærmer os en vigtig pejling nedad, som er ved 200 dages gl. gns. (den gule linie), som stoppede nedturen i april. Brud på 200 dages gl. gns. ved 891 niv. vil yderligere advare om, at en vigtig top kan være etableret. Den blå kurve viser antallet af aktier i indexet over 200 dages gl. gns. Denne kurve er på hastigt retur efter at have nået 95% i maj. Når næsten alle aktier er over 200 dages gl. gns., så er det også en indikation på, at markedet er overkøbt og derfor nær en top. Brud på 891 indikerer næste støtte på 830, 749 og 676 niv.