Det ser ud til, at der er olie nok!

Hvis man bruger Energy Intelligence Groups olie data, så viser den øverste graf udviklingen i hhv. det globale udbud af olieprodukter (den røde kurve) og den globale efterspørgsel (den hvide kurve).

Læg mærke til, at den røde kurve igen er over den hvide. Det tyder således på, at der er olie nok.

Hvis man trækker de to kurver fra hinanden, så får man i nederste billede de rød/grønne søjler. Når disse søjler er grønne, så overstiger udbuddet efterspørgslen. Efter nogle få måneder med øget efterspørgsel og faldende udbud er overskuddet øget.

Læg også mærke til den gule linie, der viser prisen på Brent råolien. Det er tydeligt at se, at prisfaldet i 2014 kom samtidig med, at udbuddet for alvor begyndte at overstige efterspørgslen.

Stigningen i olieprisen startede og kunne fortsætte med balance i tingene og måneder med underskud. Men hvad nu, hvis udbuds overskuddet fortsætter?