Finansnyt

Dollar kontra aktiemarked


Er der en sammenhæng mellem stigende dollar og faldende aktiemarked og omvendt? Det er der i længere perioder som vist i grafen ovenfor, men cirklerne viser, at der også vil være længere periode, hvor denne sammenhæng er dekoblet. I 2008 og 2009 har dollar og S&P500 indexet vist en pæn negativ korrelation, mens tendensen i 2010 er mere uklar. Derfor er det også svært at konkludere, at aktiemarkedet står overfor yderligere stigninger, selvom dollarindexet ligger i nedtrend på mellemlang sigt og bryder under større støttelinie (grøn) i grafen nedenfor. S&P500 indexet tester lige omkring stærk modstandszone i 1094-1112 ved 50– og 200 dages gl. gennemsnit og den orange modstandslinie. Der skal brud og lukkekurs over disse niveauer, før aktiemarkedet etablerer en positiv trend og kan forstærke den nedadrettede tendens i dollaren.