En illustration af ECBs dilemma

Billedet herover fra Bloomberg Brief er en god illustration af ECBs nuværende dilemma. Den viser en udregning på, hvad den teoretiske ECB rente bør være iflg. den såkaldte Taylor rule (den er beskrevet øverst i figuren). Hvis man tager udgangspunkt i denne, så ses det, at den aktuelle ECB repo sats er nogenlunde i overensstemmelse med den teoretiske udregning (hhv. blå og rød linie). Men hvis man bruger samme udregning til af finde ud af, hvad ECB renten burde være, hvis det var den tyske økonomi, som udelukkende var rettesnoren, så viser den, at renten i stedet burde være i 4,25%. Modsat burde renten være på -6%, hvis det derimod var den spanske økonomi, som ECB udelukkende burde indstille sig efter.