Endnu ikke noget, der ligner en sikker bund i Novo

novo211116

Vi må konstatere, at selv om der er oplæg til en snarlig korrektion opad i Novo B aktien, så viser de seneste bevægelser altså ikke, at der er tale om en sikker base – snarere tværtimod.

Det ligner således et sidelæns konsolideringsmønster (triangel) siden bunden 28. oktober mellem de to konvergerende punkterede røde linier. Det advarer om, at aktien risikerer at gå under 224.20 bunden til 214.50 objektivet, før en ny bund viser sig.

Derefter kan en større, opadrettet korrektion så brede sig, der måske kan lukke “hullet” i priskurven mellem 245.20 og 263.10 (ved den stiplede røde linie).