Er Nokia aktien ved en langsigtet bund?

En langsigtet analyse af Nokia aktien (her vist som den svenske notering) viser, at aktien har ramt en potentiel langsigtet støtte. I første omgang er aktien faldet til en støttezone (det lysegule område) mellem 18.8 og 8.5. Inden for denne zone udgør 12.50 et perfekt mål, da kursfaldet siden 2007 netop udgør 1.618 gange længden på det første kursfald (fra 2000), når man bruger en logaritmisk skala. Samtidig er aktien historisk langt væk fra trenden, hvilket den røde kurve nederst viser, ligesom det seneste kursfald har tendens af at være et “slutudsalg”, hvilket bl.a. kan ses i kursen i midten af chartet, der viser omsætningen. Læg mærke til den markante omsætningsforøgelse i forbindelse med testen af 12.50 støtten. Hvis en langsigtet bund skal være etableret, så bør aktien nu holde fast i 14.80-16.10 zonen, før næste stigning sætter ind og sender aktien over kurs 23 mod 37-38 niv.