Finansnyt

EUR/CHF kan levere et bundsignal i dag


Der er mulighed for, at vi ser et bundsignal i EUR/CHF i dag. Kursen skal blot slutte dagen på den nuværende eller et højere niveau. Så er der tale om en “key-reversal”, som opstår ved, at kursen først går til en ny, lavere bund for derefter at vende rundt og stige til et niveau over gårsdagens lukkepris. Det er der foreløbig tale om, som det ses inden for den gule cirkel, der viser dagens udvikling indtil videre.