Euroen passer til Tyskland men er for dyr for Spanien

Tabellen herover er fra BloombergBriefs og viser en vurdering af euroen i forhold til dollaren ud fra den traditionelle købekraftsteori. Udgangspunktet er 1999, hvor euroen blev indført, og den viser, at mens den aktuelle EUR/USD kurs næsten passer til Tyskland (kun 2,9% overvurderet), så er der tale om en overvurdering af euroen på over 20% i forhold til Spanien og Grækenland, mens euroen iflg. denne udregning er næsten 13% for dyr for Italien.