EUR/USD bryder sin tidligere bund, men….

Vi havde forventet, at USD/DKK ville holde sig over den bund, som blev skabt mandag d. 8. maj. Men den ellers lovende stigningen i dollaren stoppede sidste torsdag lige før den lange trend (200 dages gl. gns.) – se den gule pil.

Derefter er dollaren igen faldet over for euroen og kronen, og kursen er i dag brudt under den tidligere bund, hvilket nødvendiggør en revision af vores scenario.

Relativt til trendmodellerne er der jo tale om en nedadrettet trend, men vi bør se renteforskellen bevæge sig i samme retning (nedad), hvis en nedadrettet trend skal bekræftes. Og det sker foreløbig ikke. Den orange linie viser således den 2 årige renteforskel.

Det gør, at vi stadigvæk er tvivlende over for, om en større nedtur i dollaren er startet. Et muligt mål er ved 671.45, som er tæt på det aktuelle niveau. Men det udgør altså kun et potentielt mål.

Vi er p.t. nødt til at afvente, at markedet giver klarere signaler – især også fordi svækkelsen af dollaren vel i virkeligheden snarere er en styrkelse af euroen (og dermed kronen).