Finansnyt

Forventningerne til dagens arbejdsløshedstal fra USA


Forventningerne til dagens amerikanske arbejdsløshedstal viser et fald i beskæftigelsen uden for landbruget på 68.000 i februar mod 20.000 i januar iflg. Bloomberg. Det vil i givet fald indikere en stigning i arbejdsløsheden fra 9,7% til 9,8%. Figuren herover viser det årlige fald i beskæftigelsen i USA, og det viser et fortsat meget negativt niveau. Der er tale om, at USA i løbet af de seneste 12 måneder har tabt over 4 mio. arbejdspladser uden for landbruget. Bemærk, at talrækken går fra 1950 og således også viser størrelsen af den krise, der ramte økonomien. Det er et tydeligt billede på, at der er tale om den værste krise i efterkrigstiden.