Goldman Sachs forudsiger stigende aktier frem til 2018

GS multiples_0

Goldman Sachs prognoser forventer en stigning på 5% i det amerikanske aktiemarked i 2015. Goldman Sachs forventer, at virksomhedernes indtjening (EPS) vil være støt stigende frem til udgangen af 2018 fra det nuværende niveau på i gennemsnit $116 pr. aktie for S&P500 selskaberne til $150 pr. aktie i 2018. På den baggrund forventes S&P500 at stige til 2400 i 2018 fra det nuværende niveau på 2052.75. Det ligner den klassisk måde, som bankerne forudsiger aktiemarkedet. Det savner enhver form for analyse af de cykliske bevægelser i økonomien. Vi ved, at økonomien bevæger sig i cykliske bevægelser på 9-11 år fra et lavpunkt  i konjunkturen og frem til det næste. Seneste lavpunkt var i 2009, og dermed vil et estimat være, at økonomien skal igennem en recession i perioden frem til næste lavpunkt i 2018-2020. Derfor virker det ikke sandsynligt, at Goldmans Sachs prognosen kommer til at holde stik. Goldman Sachs lavede samme forudsigelse om stigninger de næste 4 år, da aktiemarkedet var ved toppen i 2000 og i 2007.