Har Pandora aktien dannet langsigtet top?

pandoraday240815

Der er flere forhold, der signalerer, at Pandora aktien kan have toppet ud – ikke bare på kort, men også på lang sigt. Chartet herover viser den daglige udvikling, der illustrerer, at aktien er brudt ned i forhold til et kile-formet afslutningsmønster siden april måned mellem de to stiplede røde linier.

Det falder også sammen med de normale divergenser i forbindelse med aktiens seneste kursstigninger (se den nedadrettede pil nederst i grafen, der står i kontrast til højere og højere topniveauer i selve aktiekursen. Hvis vi har et udbrud fra en kile, så ventes aktien som minimum at gå tilbage til startniveauet – altså min. juni bunden ved 658.

Men hvis der er tale om starten på noget endnu større, så kan aktien have afsluttet en hele trendfase i fem bevægelser siden 2011 bunden, som vist i den ugentlige graf herunder (tallene 1-5). Det næste langsigtede skridt vil i givet fald være brud på bundlinien på 638 og test af næste horisontale støtte ved 536.

Problemet er dog, at det dermed også bryder den lange trend (50 ugers gl. gns. = den grønne linie), hvilket så producerer korrektive mål ved 408.50, 244.00 og evt. endda 167.75. Læg mærke til, at der også i det ugentlige chart er tale om markante divergenser i forbindelse med optrenden siden april (den gule pile nederst i grafen).

pandoraweek240815