Hold udkig efter vendesignal i Vestas i dag

Vestas aktien får endnu et skud for boven i dag med nyt skuffende regnskab. Aktien falder til et niveau under nedre linie i den lysegule kanal, men hvis der fortsat er tale om et bundmønster, så er det ofte tilfældet i sidste del af markedets bevægelse. Vi noterer, at der fortsat er markante divergenser og dermed aftagende trendstyrke nedad på trods af morgenens bratte kursfald (se de to divergerende stiplede pile). Vi bør holde øje med signal om bund. Dette signal er endnu ikke til stede, så nedtrenden er indtil videre intakt. Men det vil være et positivt signal, hvis aktien i dag slutter på eller naturligvis endnu bedre over 50 niv. Det vil indikere en “key reversal”, og at markedet nu har inddiskonteret alle de negative nyheder, og at en større modreaktion opad er startet, der kan bringe aktien op mod eller endda også lidt over 100 niv.