Kobberprisen kan være tæt på større nedtur

Der er en del, der tyder på, at den opadrettede korrektion i kobberprisen siden efteråret 2011 er ovre, og at prisen således er tæt på at vise en nedadrettet trend. Læg mærke til, at korrektionen nåede til den årlige trend (den blå linie) samtidig med, at prisen ramte modstand ved 400 niv. (de lysegule pile). Falder prisen yderligere så viser vores analyse, at der er ganske stor risiko for et kommende gennembrud på 300 niv., hvilket vil udløse et større topmønster og dermed yderligere skubbe til prisen i nedadgående retning. En større nedtur i kobberprisen vil også signalere en forværring af konjunktursituation, idet de to historisk set er nært forbundet.