Finansnyt

Langsigtede indikationer af bund i USD/JPY


Vi ser fortsat langsigtede indikationer i retning af en bund i USD/JPY forholdet. Chartet herover viser udviklingen i valutakrydsen siden 1990. Siden toppen i 2007 har nedtrenden forløbet i et kileformet mønster, og det indikerer typisk en afslutning på trenden. Kursen er samtidig tæt på at tangere 1995 bunden lige under 80 niv. (den vandrette stiplede grønne linie), og der er tab af trendstyrke nedad (de to modsatrettede pile). Derfor kigger vi efter signal om, at kursen er ved at bunde ud, og brud opad via 85 niv. vil signalere min. stigning til 95, men langsigtet er der faktisk en mulighed for, at dollaren kan stige helt til 101.25 (den vandrettet røde stiplede linie) og måske endda helt til 125 niv. (starten på kilen). Normal vil kursen nemlig efter en bund søge tilbage til kilemønstrets start.