Lyspunkt i skuffende arbejdsmarkedsrapport

 

Arbejdsmarkedsrapporten fra USA for marts skuffede med en øget beskæftigelse udenfor landbruget på 120.000. Det er kun tilstrækkeligt til at holde nogenlunde status quo med den voksende arbejdsstyrke. Alligevel falder selve arbejdsløshedsprocenten til 8.2% som vist med den blå graf ovenfor. Forklaringen er, at der er fortsat er amerikanere, der træder ud  af arbejdsstyrken ved ikke at melde sig ledige. Grafen nedenfor viser, at det især er kvinderne, der trækker sig fra arbejdsstyrken. Mens den samlede arbejdsmarkedsrapport var skuffende er der trods alt et lyspunkt i, at fremgangen i beskæftigelsen sker i den private sektor, mens det går tilbage i det offentlige. Det fremgår af nederste graf, hvor den årlige tilvækst af jobs i den private sektor ligger omkring 3 mio.