Majs future tangerer de tidligere topniveauer

Den amerikanske majs future viser en historisk kraftig stigning, der i løbet af få uger har sendt prisen fra lige over 500 til lige under 800 – eller godt 50% op. Prisen rammer de historisk topniveauer lige under 800$ per bushel. Grafen herover viser udviklingen i 2. positions kontrakten. Det har også ført til en historisk stor distance fra 50 dages gl. gns. Den røde kurve nederst viser den procentvise afstand til 50 dages gl. gns. Normalt topper (eller bunder) prisen, når den er ca. 20% fra det glidende gennemsnit, men i øjeblikket er tendensen så ekstrem, at afstanden er oppe på over 30%. Vi får første signal om top – en såkaldt “key reversal”, hvis prisen slutter dagen under 772½, som var lukkeprisen i går (se grafen herunder, der viser den aktuelle december 2012 kontrakt). Denne “key reversal” vil dog kræve, at kursen også falder i morgen for at være valid. En “normal” korrektion kan føre prisen tilbage mellem 678 og 644 niv. og dermed lukke det voldsomme gab mellem den aktuelle pris og trenden.