Finansnyt

Målet er opfyldt i Vestas aktien


Vestas viste i midten af marts oplæg til en større opadrettet bevægelse til test af 289-300 og endda længere op til test af 320 og 336 med en dynamisk bevægelse opad (se indlæg 17. marts). Disse mål er blevet indfriet, og Vestas ser nu ud til at være løbet tør for kræfter. Det ses som stigende kurstoppe, mens toppene er faldende i adfærdsmodellen. Samtidigt løber Vestas ind i ganske hård modstand i 337 fra 200 dages gl. gennemsnit og lidt højere den røde modstandslinie i 348, som i kraft af de mange berøringspunkter (se cirkler) vil yde betydelig modstand. Det ligner et godt oplæg til vending i 337-348 zonen til et dyk tilbage i 290-308 zonen. Der skal brud videre under 290, hvis det skal opbygge større momentum nedad til at udfordre en langsigtet og kritisk støttelinie i 269.