McKinsey rapport om de voksende byer

I en ny rapport fra McKinsey beskrives den tiltagende tilflytning til byerne. Billedet herover er fra rapporten, og beskriver, hvordan verdens tyngde fra år 1 til nu gradvist har bevæget sig fra øst til vest men nu igen er på vej mod øst og i 2025 omtrent er tilbage ved udgangspunktet. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at verdens midtpunkt lige nu er i Sibiriens tundra, men at en samlet vægtning af påvirkningerne fra alle sider giver dette som et midtpunkt. Grafen herunder viser, at den tiltagende tilflytning til byerne igennem historien er blevet fulgt af en tiltagende velstand i landene. Lige nu er det Kina og Indien, der er på vej opad, idet x-aksen viser antallet af indbyggere, der bor i bysamfund, mens y-aksen viser BNP per indbygger. Hele rapporten fra McKinsey kan downloades ved at klikke på billedet af rapporten nederst.