Finansnyt

Nedtrenden i Vestas fortsætter i dag


Vi har flere gange tidligere kigget på Vestas Wind Systems, og vores seneste analyse var d. 19. april, hvor vi skrev, at det ligner optakt til nyt nedbrud i Vestas aktien (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/index.php?id=tz9). Dette nedbrud er en realitet, og den seneste analyse peger mod en kommende test af en målzone mellem 142 og 133. Risikoen er dog, at aktien fortsat ultimativt skal ned mellem 125 og 111, som vi præsenterede 22. nov. 2010 (se http://www.teknisk-analyse.dk/blog/?id=yq2). Vi forventer nu at se kortsigtet modstand allerede ved 179 før 193-201 området, hvor hhv. 50 og 200 dages gl. gennemsnit befinder sig lige nu.