Novo aktien ved vigtig modstandslinie

novo240315

Novo aktien er fortsat i optrend, og der er ikke noget på kort sigt, der indikerer, at aktien er ved en top og trendvending. Alligevel er der tale om, at aktien rammer en vigtig, langsigtet modstandslinie, der faktisk daterer sig tilbage fra 2003 – altså nu har virket i 12 år. Der er tale om en mængde berøringspunkter (de gule cirkler), som er med til at validere effekten af denne linie. Linien befinder sig nu i 349.15 og bevæger sig langsomt opad. I næste uge er den i ca. 350.50. Hvis denne linie kan overvindes, så er der tale om en forstærkning af optrenden. Det kræver dog en ugentlig slutpris pænt over linien. Hvor langt over? Så langt, at man ikke er i tvivl om, at linien er brudt. Optrenden er p.t. intakt, idet 286.20 danner støtte før den også pænt vigtige og veldefineres bundlinie i p.t. 276.25. Husk du kan følge Novo aktien (og andre aktier) i vores dagligt opdaterede charts.