Prisgab opad i Carlsberg aktien

carlsberg111115

Den markante stigning i Carlsberg aktien til morgen ligner et forsøg på at nå op i den langsigtede modstandszone mellem 623 og 678 (de to vandrette stiplede røde linier). Der er dog tale om et prisgab i aktien, når vi kigger på udviklingen i et lidt tættere perspektiv. Det drejer sig om et “hul” ned til toppen 5. nov. på 573.00.

Da der ikke er tale om en såkaldt “breakaway” opad, så må vi forvente, at dette prisgab vil blive lukket – altså at aktien vil handle tilbage under 573 niv. – måske endda før modstandszonen bliver nået. Brud på 528.50 vil være kritisk i forhold til den aktuelle optrend.

I det store billede skal aktien handles under bundlinien i nu 489 for at signalere afslutning af et stort topmønster.