Finansnyt

Stigning i indkomst, men nulvækst i forbrug.


Den personlige indkomst i USA fortsætter de månedlige stigninger siden august 2009 med +0.4% i april. Derimod viser udviklingen i det personlige forbrug en nulvækst i april, hvilket øger opsparingskvoten. Det er et skridt i den forkerte retning, da det er det private forbrug, der nu skal trække den økonomiske vækst i USA. Der kan ikke tales om en tendens i forholdet mellem forbrug og indkomst endnu, men det bliver meget vigtigt at holde denne udvikling under tæt overvågning de kommende måneder. Hvis forbrugerne er tilbageholdende med at bruge deres indkomst, vil det stoppe et opsving, før det overhovedet er kommet i gang.