Tæt på mindre topmønster i Chicago hveden

Den amerikanske Chicago hvede future (september 2011) er tæt på at lave et lille topmønster i timechartet. Det sker i givet fald ved, at prisen falder under gårsdagens bund i 877.75 (den vandrete orange linie). Dette signal om nedadrettet korrektion bliver yderligere forstærket, hvis kursen også bryder bundlinien i den viste kanal (de gule stiplede linier) på p.t. 858 niv. En korrektion af optrenden siden medio juni peger i givet fald ned mellem 810 og 780 niv.