Finansnyt

Teknisk analyse af D/S Norden og Torm


D/S Norden har en meget vigtig skillelinie nedad ved den røde støttelinie omkring 216. Støttelinien har igen begrænset nedsiden efter større dyk siden medio januar. At dømme ud fra kursmønsteret kan kursen søge længere op i 236-250 zonen i en naturlig modreaktion på faldet fra januar toppen (se sorte linier). Derefter kan D/S Norden søge tilbage og levere et fornyet pres mod støttelinien i 216 som barriere til en mere alvorlig nedtur.

Torm viser et trendbaseret fald fra 11. januar til 15. februar markeret med A. Det ligner kun første del af større nedtur. Aktuelt ser Torm ud til at være i gang med en modreaktion opad, der efter et kortvarigt tilbagefald kan søge højere i målzone mellem 61.50-66.50 som vist med de røde linier til punktet B. Det vil danne oplæg til næste større nedtrendfase under februars bundniveau i 54 ned i 47-50 zonen.