Finansnyt

TOPIX indexet når nyt lavpunkt siden 1990 toppen

Det japanske aktiemarked har været i nedtrend siden 1990, hvor markedet toppede efter en historisk stor boligboble (se chart herover). Dagens kursfald på den japanske børs har fået TOPIX indexet, der er et vægtet index af aktierne på Tokyos aktiebørs, til at falde til et nyt lavpunkt siden 1990 toppen. Kursniveauet nåede i dag under bundene fra marts 2009 og november 2011 mellem 698.50 og 704 niv. (se chartet herunder). Dermed er nedtrenden endnu en gang blevet bekræftet, og den alt for dyre yen-kurs spiller en stor rolle i den sammenhæng.