Tyskland og Frankrig overvejer ny eurozone skriver Reuters

Reuters skriver, at tyske og franske embedsmænd nu overvejer skabelsen af en sandsynligvis mindre og mere integreret eurozone. Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, gav også et fingerpeg i den retning i en tale i Strasbourg. Planen, der også diskuteres i Bruxelles, skulle gå ud på at nogle lande må forlade eurozonen, mens de øvrige sætter tempoet op for yderligere integration. En EU diplomat siger dog, at en sådan udvikling vil gøre op med alt det, der har kendetegnet europæisk politik gennem de seneste 60 år og forandre Europa for altid. En traktatændring kan blive diskuteret på topmødet i Bruxelles 9. december. Flere oplysninger i dette link:

Reuters artikel