Underfinansierede pensionsforpligtigelser i S&P500 selskaberne

De fleste større virksomheder i USA har en pensionsordning, hvor de ansatte afgiver en procentdel af lønnen hver måned til virksomheden. Til gengæld garanterer virksomheden en fast udbetaling, når den ansatte pensioneres. De indbetalte pensionsmidler investerer virksomheden i egne aktier og på de finansielle markeder. Denne pulje af pensionsmidler er et aktiv på virksomhedens balance. De tilbagediskonterede og garanterede fremtidige pensionsudbetalinger står til gengæld som et passiv på virksomhedernes balance. S&P500 selskabernes pensionsaktiver er i 2012 steget med $113.4 milliarder som følge af et stigende aktiemarked, i følge en rapport fra Wilshire Associates. Men pensionsforpligtigelserne er steget endnu mere med $173.6 milliarder, hvilket hovedsageligt skyldes de lave renter (lav diskonteringsrente giver en højere nutidsværdi af de fremtidige forpligtigelser). Det betyder, at medianen af S&P500 selskaberne kun har finansieret 76.9% af pensionsforpligtigelserne. Forskellen mellem pensionsaktiver og -passiver er vist øverst i grafikken for virksomheden ILM Group. Her ses, hvordan underfinansieringen af pensionerne stiger i takt med at diskonteringsrenten falder (midterste graf). Det tvinger selskaber til at hensætte yderligere kapital til pensionsforpligtigelserne, hvilket er en belastning. Nogle virksomheder har været tvunget til at suspendere ordningen. Den er udskiftet med en pensionsmodel uden garanterede betalinger, hvilket stiller de ansatte dårligere. Det er altså endnu et symptom på den nulrentepolitik og kvantitative lempelser af historisk størrelse som centralbanken fører udover den boble, der er ved at blive pustet op på aktiemarkedet. Kongressen har reageret sidste år med en dispensation på 5-6 år, der tillader virksomheder at bruge en 25 årig diskonteringsrente, hvilket skal begrænse skaden af hensættelserne til de stigende pensionsforpligtigelser.