Vestas aktien i modvind

Vestas aktien er nu på hastig nedtur og rammer til morgen niveauet ved den mellemlange trend (50 dages gl. gns.) lige over 95 niv. Det er i god forlængelse af vores oplæg til en top og en større nedadrettet korrektion. Selv om 50 dages snittet kan yde nogen støtte, så virker det som om, at aktien nu risikerer at møde modstand omkring 105.60, som udgør bunden 7. august. Læg mærke til, at hvor omsætningen steg markant på den stærkeste del af optrenden i maj måned (de lysegrønne pile), så stiger omsætningen nu i forbindelse med de bratte kursfald i august (de lyserøde pile). Hvis aktien står overfor en korrektion af optrenden siden november 2012 bunden, så kan aktien falde til mellem 74 og 64 niv.