Finansnyt

Vestas aktien igen i medvind

Vestas aktien faldt markant i august, og vi havde et oplæg til en dybere korrektion, der bare ikke blev til noget, da aktien holdt sig til 50 dages gl. gns. (den grønne linie). Dette snit har nu flere gange vist sig at holde i forbindelse med korrektioner i optrenden i Vestas (se de lysegule pile). Optrenden fastholdes altså, og aktien kan nå nye højder. De næste mål er iflg. vores analyse mellem 136.00 og 139.50. Vi m gøre opmærksom på, at der er oplæg til divergenser opad, hvilket indikerer, at trendstyrken aftager på trods af, at aktiekursen stiger. Det varsler en kommende top. Det er også vores indtryk, at den aktuelle aktiekurs i høj grad er et udtryk for, at man har indkalkuleret de positive forhold, og at en større korrektion kan følge efter, når markedet bliver skuffet. Men vi har altså 50 dages gl. gns. som en ganske objektiv vurdering af, hvor længe optrenden er i kraft, og dette snit befinder sig p.t. lige over kurs 114. Dette snit kan med fordel bruges til at placere stop under, hvis man har investeringer i aktien.