Finansnyt

Vestas aktien over 100 og tæt på næste mål

Vestas aktien er over kurs 100 og tæt på næste mål jvnf. vores analyse fra 7. juli. Vi fastholder foreløbig, at aktien risikerer at få det vanskeligt i området mellem 99 og op til 105.00-50 niv. Kursen er nu firedoblet siden bunden i november, og vi kan konstatere, at aktien er overkøbt på ugebasis, idet aktien nu handles over 100% over sin årlige trend (nederste grønne kurve). Det er første gang, at det sker siden IT-boblen i 2000. Vi må advare om risiko for, at aktien snart begynder en korrektion nedad, der i første omgang sigter mod 84.50-88.50 zonen (med udgangspunkt i top i 102.50) og derefter også næste og mere afgørende støttezone, der er mellem 66.50 og 58.00 niv. Disse målzoner er dynamiske, hvilket vil sige, at de vil blive reguleret, hvis aktiekursen går over 102.50 niv., før korrektionen slår igennem.