VW aktiens problemer fortsætter

vw220915

Der er tale om nye problemer for Volkswagen aktien til morgen. Grafen herover viser modsat i går ikke præference aktien, og den illustrerer således den markante spekulation i aktien, som skete i 2008, hvor Porche i september 2008 ejede lige over 35% af VW.

Derfor er billedet her noget anderledes, men det ændrer naturligvis ikke ved, at den aktuelle trend er nedadrettet, og her er der tale om et brud ud af den opadrettede kanal, der blev opbygget fra 2010 til 2015. Næste større mål er en tangering af 1998 toppen, som er ved 101.40 niv. (den vandrette grønne punkterede linie).

Den langsigtede risiko i aktien er et kommende møde med bundlinien fra 1992 på p.t. 72 niv. og måske endda test af 46.85 niv., hvis situationen yderligere spidser til i aktiemarkedet generelt og/eller VW specifikt.

Modstand ses på 147.35 før 152.55 niv., hvilket udgør det “gab” i priskurven, som gårsdagens kursfald var udtryk for.