Xact Bear Norge tæt på et udbrud opad

Xact Bear (Sverige) er en specialforening (graf ovenfor), der handler modsat det svenske OMXS30 index med en gearing på 1,5. Det vil sige, at når det svenske aktieindex falder med 1%, stiger Xact Bear med 1.5%. Xact Bear viser et tydeligt tab af momentum i den overordnede nedtrend. Nedtrenden kan være kulmineret efter forrige uges ’key-reversal’ bundsignal på ugebasis. Dette bundsignal er væsentligt forstærket med sidste uges pæne fremgang og højere lukkekurs under stigende omsætning. Det ligner en stærk base til at angribe toplinien i trendkanalen mellem de røde linier, maj toppen i 33.70 (orange linie) og et faldende 52 ugers gl. gennemsnit i 34.20. Disse niveauer skal brydes for at markere en langsigtet bund til en større optur i retning af 38.45 og senere 42.60 og 48.70. Xact Bear i Sverige kan ikke købes til pension, kun private midler. Exact Bear i Norge kan derimod købes til pension. Den er til gengæld gearet 2 gange. Altså fald i Norges OBX index på 1% giver stigning på 2% i Xact Bear, Norge. I Xact Bear, Norge testes stærk og vigtig modstand i 38.70. Et brud over 38.70 vil afslutte bundmønster med minimumsobjektiv i 50. Det vil samtidigt etablere en langsigtet optrend med ugentlig lukkekurs over 38.70. Så vil det åbne for senere test op mod 72 ved den grønne linie i grafen nedenfor.