Overblikket

Beskæftigelsen i nybyggeriet er fortsat i sin værste fase.

Vi kan konstatere, at beskæftigelsen i nybyggeriet er i fase 3, hvilket er den værste fase. Vi kan dog se, at der heldigvis er en lille bedring i sommerperioden, men ellers er der ikke meget, der tyder på en bedring. Beskæftigelsen toppede i 3. kvartal af 2007 med en beskæftigelse på 49516. I 2. kvartal 2010 var beskæftigelsen nede på 27481. Der er tale om en markant svækkelse i de sæsonkorrigerede tal. Det er vor forventning, at udviklingen vil blive endnu værre, fordi vi fortsat har meget høje tal for ledige boliger. Det betyder pres på priserne i de bestående boliger til salg, d.v.s. både pres på udlejningspriser og salgspriserne på fast ejendom. Dermed vil vi se et fortsat fald i beskæftigelsen i byggeriet. I den generelle beskæftigelse har vi set er fald i størrelsesordenen 40.000 siden toppen i 2007. Siden toppen i 2. kvartal 2007 er byggetilladelserne faldet med over 75%. Det understreger alvoren i beskæftigelsen i nybyggeriet.

Danmark Beskæftigelsen i nybyggeriet

Kommentarer

  1. Thomas, 13. september, 2010, 22:23

    Det kan undre lidt, at det står så sløjt til med nybyggeriet ud fra følgende faktorer: 1. Renten er rekordlav. Det har aldrig været billigere at tage et realkreditlån. Med udsigten til flere års lavt renteniveau er det nu et godt tidspunkt at låne penge til at bygge sit drømmehus. Realkreditlånet kunne f.eks. være en F1-T, hvor man benytter den lave rente til at afdrage maksimalt på lånet samtidig med, at ydelsen ligger fast. Kun løbetiden på lånet kan variere. Ydelsen stiger først, hvis renteniveauet kommer over 5,9 %, og det sker vel næppe de første 5-10 år. På den måde kan løbetiden på et 30-årigt lån komme ned på ca. 21-22 år med den nuværende lave rente samtidig med, at man har budgetsikkerhed for ydelsen på lånet. 2. Der indføres moms på byggegrunde pr. 1. januar 2011, som køber skal betale. Mange byggegrunde er allerede blevet sat ned i pris, og denne tendens vil fortsætte i resten af 2010. Derfor er der nu en unik mulighed for at købe en billig byggegrund, inden prisen på byggegrunde stiger med 25% i 2011. Der spekuleres sikkert i, at sælger i 2011 bliver nødt til at sætte prisen ned, svarende til momssatsen for at holde prisen på byggegrunde uændret med henblik på at få gang i salget af grunde. Dog tror jeg ikke på, at sælger vil gå yderligere 25% ned i pris fra det nuværende niveau, hvor mange sælgere i forvejen har sat priserne ned de seneste par år. 3. Det er nu blevet muligt ved hjælp af jordvarme, solvarme, ventilationsanlæg med varmegenvinding, solceller, lavenergivinduer og god isolering at bygge et parcelhus som et fremtidssikret +energihus med en negativ energiberegning. På den måde kan man bygge et nyt hus, hvor der hverken kommer varmeregninger eller elregninger. Prisen på f.eks. solceller er faldet meget det seneste år, og det kan nu godt betale sig at bygge et +energihus, hvor investeringen i grøn energi har tjent sig selv hjem på 10-15 år med de nuværende priser på varme og el. Med en levetid på mindst 30 år på solceller og jordvarmeanlæg forekommer dette som en god investering. Grunden til at nybyggeriet alligevel er så hårdt ramt, skyldes stor jobusikkerhed, hvor mange frygter at miste arbejdet. Derfor tør folk ikke binde sig til en stor gæld. Derudover lurepasser køberne, og venter på at slå til på bunden af markedet, for at købe en så billig bolig som muligt. Endvidere er der en kæmpe pukkel af boliger til salg, der først skal afvikles, før der opstår et nyt behov for nybyggeri. Dette hænger sammen med den demografiske udvikling. Med færre unge og flere ældre vil dette alt andet lige også lægge en dæmper på behovet for nybyggeri i fremtiden. Men hvis man føler sig sikker på jobbet og har en god økonomi, så mener jeg, at man netop nu har en sjælden god mulighed for at bygge et nyt og fremtidssikret energirigtigt +hus til en fornuftig pris og med en meget billig finansiering.

  2. Svend Jørgen Jensen, 14. september, 2010, 08:48

    Hej Thomas, Godt indlæg. Jeg er ikke så sikker på din renteproblematik. Jeg vil i hvert fald ikke personligt følge den, bl.a. fordi afdragene tager min likviditet. Derfor vil jeg fortsat hellere indbetale afdragene på en ratepension eller købe statsobligationer. Det er min opfattelse, at likviditet vil spille en afgørende rolle de næste par år. Man skal altid købe sin drømmebolig – om du så selv bygger den eller køber den, er ikke så afgørende. Om momsproblematikken kan man sige, at den jo ikke findes blandt private, så om de professionelle er i stand til at overvælte den på køberen, afhænger i høj grad af markedsforholdene. Hvornår man skal købe kan man se i en kombination af coincident indikatorerne (BNP) og udbuddet af boliger. Man konstatere, at dette ikke er sikkert af jord i den nuværende situation er uelastisk. Vi kan få en markant svækkelse i de næste par år.

  3. Henrik Jensen, 14. september, 2010, 21:59

    Så det kommer til at stå sløjt til en periode endnu. Men anbefaler I stadigt at man køber lange statsobligationer på nuværende tidspunkt? Er potentialet ikke udtømt kursmæssigt? Jeg gik ud af aktier i min kapitalpension – da I anbefalede det – og har nu pengene stående i likvider. Men overvejer at gå i obligationer, som I anbefaler i jeres månedsbrev.

  4. Svend Jørgen Jensen, 15. september, 2010, 11:22

    Hej Henrik, Ja, vi har ingen ændringer i vores anbefalinger. Aktiemarkedet er i en sidelæns bevægelse uden egentlig trend. Vi mener ikke, at potentialet er udtømt for obligationerne. En skam, at du ikke købte statsobligatiioner, da du forlod aktierne.

  5. skive, 16. september, 2010, 15:27

    Hvis byggeri(incl. beskæftigelse i byggeri)er det mest afgørende for opgang ,ser det jo skidt ud!Men har de øvrige leading componenter kun minimal betydning?Kan man opstille en betydningsrækkefølge for leading componenterne?Afdrag tager likviditet!- Men hvis man har lån- , skal man så bevidst gå efter, at undgå afdrag på lånet,-ikke bare som opsparing-,men fordi en efterfølgende inflation senere ,så vil gøre lånet lettere at betale tilbage?—-Hvis vi som bedste senarie antager at tingene bare kører ligeud (sidelæns)i meget lang tid,hvad kunne så være næste step? “I- landene” forsøger at arbejde sig ud af en gæld! “U-landene” er gældfrie og kan vel egentlig nøjes med at iagtage forsøget!Hvornår vil “I-landes” lyst til forbrug genopstå?(den større arbejdsløshed kunne se ud til at være kommet for at blive i “I-Landene”!)skive

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.