Overblikket

Definition på en recession

Hvad er en recession?

Geoffrey H. Moore har følgende definition:

 ”En recession er en periode med fald i det totale output , indkomster, beskæftigelse, import og eksport. Denne periode varer fra 6 måneder til 1 år og påvirker mange sektorer i økonomien”.

Det ansete institut National Bureau of Economic Research har følgende definition på en recession: ”En recession er et større fald i den generelle økonomiske aktivitet varende mere end blot nogle få måneder. Den økonomiske nedgang er synlig i industriproduktionen, beskæftigelsen, realindkomsterne og i en gros og detail handelen” 

Disse 2 definitioner er stort set identiske.

2 kvartaler i træk med negativ vækst

I de senere år er der kommet en ny definition på recession. Hvis et land har negativ vækst 2 kvartaler i træk, så er det pågældende land i recession. Fordelen ved en sådan definition er, at man kan undersøge, hvordan udsagnet har klaret sig i historisk sammenhæng. Der er mange problemer med en sådan forenkling, fordi den ikke definerer, hvornår man sandsynligvis er ude af den. Hvis man f.eks. får et positivt kvartal, er man så ude af recessionen? Hvis man efterfølgende får et nyt negativt kvartal, er man så i recession igen eller skal man igen se 2 kvartaler med negativ vækst.  Vi har undersøgt de amerikanske data tilbage til 1875. Hvis man anvender denne definition, så forecaster man 20 recessioner ud af 29 recessioner.  Skønt 2 kvartaler med negativ vækst er en klar definition, så mistede denne definition recessionen i 2001.  

Vi har hele tiden anset denne definition som værende uanvendelig, fordi man jo risikerer at miste adskillige recessioner, hvilket vil være alvorligt for f.eks. en aktieinvestor.

Hvad er en depression?

Geoffrey H. Moore forklarer også begrebet depression: ”En depression er en ”Big Mac” recession. Heldigvis er de (i modsætning til Big Macs) meget sjældne.

Kommentarer

  1. skive, 22. august, 2012, 17:38

    NBER definition på recession ,må være rigtig. Foreløbig har den varet ca. 5 år med nogle bump på vejen!Skal det bruges spekulativ eller til kortere eller længere “forkast”vil det måske kunne give nogle praj, at dele recessionens sammensætning op, –og prioriteret — ved at se på. aktier, obl. energi- og råvarepriser, lønninger , ejendomspriser , gældmængde og type ,- og meget mere- hver for sig, for at klarlægge hvad der skubber mest!Depression er vel en sindsstemning som vi nationalt og internationalt har til gode!Men helt synlig er det, at “alting” ikke mere bare følges opad eller nedad! skive

  2. Zinck, 14. september, 2012, 09:49

    Hej Svend Jørgen

    Tyskland er på vej mod recession – vi har lige fået Q3 det leder mig til et par spørgsmål.

    Vi har et forholdsvist stort kreditforeningslån og kan hente en del skattefrie kroner hjem ved en konvertering – men jeg er i tvivl om hvad Q3 recession osv vil gøre ved de lange renter. Man kunne jo godt forestille sig at det kunne være den højere ydelse værd at tage et 3,5% lån for at konverterer om et par år hvis renten stiger. Vi ville kunne tjene ca. 250.000 efter den højere ydelse er fratrukket. Men vil vi opleve at de lange renter stiger inden for en kort årrække?
    Hvis der er mest fornuft i at vælge lån med kort rente så er den næste problemstilling – vi kan kun låne 60% som F1 – hvad skal vi vælge fra 60 – 80% minimum er F5 med afdrag – Zinck

  3. skive, 15. september, 2012, 12:28

    “Ugeoverblikket” er for god til at gå helt “kold”! Derfor lige et aktuelt spørgsmål- her-:Hvad er sansynligheden for at hvedeprisen stiger over 200,00kr på markedet, indenfor de næste 12 mdr?Fødevaremangel -eller udsigten dertil- er vel næsten værre end- ditto for- energimangel!skive

    • Svend Jørgen, 17. september, 2012, 10:21

      Skive, det er vel svært at beregne en sådan sandsynlighed, fordi der er mange andre hændelser, der skal passe ind i dette. Man kan sige, at en sådan pris virker p.t. usandsynlig, fordi forventningerne til en dårlig høst allerede er indkalkuleret af markedet, så sandsynligheden er et subjektivt skøn. Hvis jeg siger 30%, hvad kan vi så få ud af det. Ingenting.

  4. Svend Jørgen, 17. september, 2012, 10:17

    Zinck, Vedr. konvertering. Hvis renten stiger, så kan man konvertere til en obligation med en højere nominel rente, d.v.s. f.eks. fra 3,5% til 4,5%. Hvis der er tale om 2 30 årige lån, så vil den effektive rente stort set være den samme. Det betyder ikke i første omgang nogen besparelse. Hvis man på et tidspunkt kanlægge sig tilbage til 3,5%, så får man besparelsen. Vi anbefaler F1, men vore publikationer fastlægger strategi og taktik for konvertering. Vi forventer ikke rentestigninger foreløbig.

  5. zinck, 17. september, 2012, 19:17

    Jeg er med på at en opkonvertering ikke giver nogen besparelse men vi vil kunne reducerer vores restgæld hvilket jeg vil betegne som penge tjent (kurs gevinst) men spørgsmålet er om vi vil se 3,5% i kurs 90 eller lavere inden for det næste år eller to.

    • Svend Jørgen, 17. september, 2012, 21:49

      Hej Zinck, du er nødt til at forholde dig til fakta. En opkonvertering er ingen gevinst, uanset om du får en lavere restgæld. Jeg tror ikke sandsynligheden for en 3,5% i kurs 90,00 er særlig sandsynlig, men afvise det kan man ikke.

  6. jannie, 20. oktober, 2012, 16:04

    Sidder i samme situation som Zinck, stor gæld (3 mio), men dog med det perspektiv at vi vurderer at sælge huset indenfor 4-6 år. Min indgangsvikel er refinansiering her 31/12 med enten F5 eller 3,5% OA. Groft sagt så forventes restgælden at kunne reduceres med ca 210.000 ved en stigning på 1% i den lange rente. Modsat er besparelsen på f5 ift 3,5% på ca 218.000 i 5 årsperioden. Så kort sagt: hvis renten stiger mere end 1% i perioden er 3,5% det rigtige valg. Pt hælder jeg mest til at vælge F5 og tage den sikre gevinst.

    PS. Enig i at gevinsten først kommer ved nedkonvertering hvis man lægger sig i f.eks 4,5% senere, men i vores tilfælde vil det være mere fair at sammeligne med en skrå opkonvertering da vi såfremt den kommer, forvnenter at lægge os i F1.

    • Svend Jørgen, 20. oktober, 2012, 16:25

      Jannie, hvis du vælger 3,5% i dag koster det p.t. ca. 2% for meget i rente. Hvis renten først stiger med 1% i år 5 har du betalt 2% for meget i 4-5 år. Det er min opfattelse, at renten først vil stige om 4-5 år, men det er et gæt. Hvis dit alternativ er køb af en anden bolig, så skal det vel også ind i dine overvejelser. Jeg ville tage et F1 lån fortsat, sætte differencen til et 3,5% lån ind på en ratepension og resten skal spares op. F5 har aldrig kunnet betale sig.

      • jannie, 21. oktober, 2012, 23:19

        Tak for svar.
        Men hvis jeg skal sælge indenfor 4-6 år så er en potentiel gevinst i F1 ift F5 formentlig i bedste fald meget begrænset så hvorfor ikke F5?

        Hvis jeg omvendt skal tage 3,5% skal det vel også være nu inden renten måtte stige?, når først det sker så vil det jo reelt være 4% eller måske 5% som er muligheden. Jeg er klar over at det kan betyde at jeg betaler overrente i alle 4-6 år, men omvendt, hvis jeg ser på den lange rentes udvikling siden 1997 så har der på intet tidspunkt været en 5 års periode hvor den lange rente ikke har flyttet sig indenfor et spænd på minimum ca 1,5% i perioden og dermed muliggjort en konvertering ved førstkommende lejlighed.

        • Svend Jørgen, 22. oktober, 2012, 23:01

          Fordi F5 er et inkonvertibelt lån, der betyder, at du psykologisk vil handle anderledes. Det er enten F1 eller 30 årige lån. Renten toppede i 1981. I 31 år har et F5 lån aldrig kunnet betale sig. Hvis renten stiger, så er det et 30 årigt lån. Rentestigninger kommer ikke ud af den blå luft. Det hænger sammen med øget økonomisk aktivitet. Det betyder, at den faste ejendom stiger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.