Den cykliske udvikling i M2 i USA er i fase 2. Hvad betyder det?

Vi kan som udgangspunkt slå fast, at der ikke i vores systemer er et recessionssignal for den amerikanske økonomi. Men vi kan se, at udviklingen signalerer, at signalet er på vej. Vi har i figuren vist pengemængde M2 cyklisk siden 1966. Vi har som sædvanlig opdelt vores system i 4 faser. Fase 3 er den fase, som man skal være opmærksom på, fordi det er et forecast på recessionen. Vi kan også konstatere, at systemet aldrig har taget fejl. Når vi er i fase 2, så får vi fase 3, som er forecastet på recessionen. Vi kan se, at der er aftagende momentum i kurven. Det betyder, at det kan komme til at gå lidt hurtigere end forventet. Som udviklingen ser ud lige nu, så synes 2011 at være den periode, hvor recessionen igen vil indfinde sig i USA. Recessionerne indfinder sig altid, når pengemængden er under ligevægtslinien. M2 er en ledende økonomisk indikator.

USA Pengemængden M2 cyklisk