Den tekniske udvikling i Apple – fortsat

Vi vil følge udviklingen i Apple, fordi det jo er en meget værdifuld aktie. En kort rekapitulation af systemet: Vi har altid anvendt 50 ugers glidende gennemsnit på aktiemarkedet. Dette  kombinerer vi med 9 ugers RSI.  Vi har altid anvendt Welles Wilders håndskrevne model. Når man gør det, er der er et  system i kombination med denne RSI adfærdsmodel.  I en optrend ligger adfærdsmodellen 40-80 og i en nedtrend 60-20. (se eventuelt det forrige indlæg om Det danske aktiemarked). Principielt vil denne kombination også virke på dagsbasis, hvis man anvender 50 dages glidende gennemsnit og 9 dages RSI. Man skal blot huske på, at et ugechart er vigtigere end et dagschart. Mange teknisk analytikere glemmer at se på et ugechart eller et månedschart.  Når kursen i den nuværende situation bryder 50 ugers glidende gennemsnit ovenfra, skal adfærdsmodellen bryde ned igennem 40. Det har fundet sted. Før dette brud ser vi ofte divergenssignaler. Det betyder, at toppene ligger højere i kursudviklingen, men ligger lavere i adfærdsmodellen. Som man kan se, har Apple aktien en såkaldt 2. divergens. Det betyder, at styrken i den opadgående trend er taget af. Det er en advarsel om en mulig trendændring. Efterfølgende har vi bruddet på 50 ugers glidende gennemsnit. Fra kurs 105 har vi set, at markedet har foretaget en opadgående korrektion. Denne korrektion har “testet” 50 ugers glidende gennemsnit. Nede i adfærdsmodellen kan vi se, at vi har en afvisning ved 60. Det er det optimale tidspunkt at gå short i markedet med Apple aktien, hvis man ville det.  Årsagen er, at det er det yderste korrektionsniveau. Det er der risikoen er mindst, hvis man shorter, fordi et opadgående brud på 60 og et opadgående brud på 50 ugers glidende gennemsnit repræsenterer et stop.  Som man kan se, har vi indtegnet et muligt SHS prismønster. Det vil kun blive fuldendt, hvis kursen på ugebasis (fredags lukkepris) bryder kurs 105,00. Det vil betyde et forecast ned mod kurs 85, som er et minimumsmål.

Hvad er de fundamentale betingelser for, at en sådan udvikling kan finde sted?: 1) At Apple ikke er i stand til at sælge den sidste nye telefon i et omfang som tidligere. 2) At den økonomiske udvikling svækkes og fører til et “slow down” forecast, som kan føre til et recessions forecast. I øjeblikket forventer vi en “slow down”.

Vi vil følge dette chart i de kommende uger.

Apple fortsat